Hvem er GråSkæg?

GråSkæg bor i en hytte dybt inde i skoven i Nationalpark Thy sammen med sin gode ven fuglen GråSpurv🌲

GråSkæg er en sjov og klodset fyr, der kender naturen og alle dyr, han fortæller sine venner, om alt han ved, men kommer altid galt afsted (citat fra ‘Det er så skæg med GråSkæg’🎵)

Han er en finurlig person, der på en pædagogisk og lærerig måde lærer børn og barnlige sjæle om alt fra naturen, dyrene, hverdagen og livet i Thy.
Læring, humor og nærhed er hans kendetegn – “han er også ven med dig!”

I videoer med naturvejledere viser han bl.a. børnene hvordan dyrene lever og hvordan naturen opfører sig🌳
GråSkæg besøger hele landet og er nysgerring på alt, hvad der rører sig.
Han kommer med sjove udtalelser, hvor børnene kan høre, at han er helt ved siden af🤪

GråSkæg hygger sig i skoven, og vi kan følge med i de ting han laver derude.

Kort sagt, læring og indsigt i Thy på en sjov og anderledes – og absolut GråSkæg måde!

Målgruppen er de 2-15 årige, som GråSkæg når ud til via YouTube-videoer, musik, tegninger og meget mere på GråSkæg.dk samt via shows i hele Danmark.

GråSkæg er især tilstede i Thy, men underholder også i byer lige fra Nykøbing Mors til København – hvor han giver folk en bid af Thy, så de får lyst til at tage med ham hjem til Thy.

Når børnene møder GråSkæg, og hurtigt bliver fanget af hans væsen, er YouTube med til at styrke deres kendskab til ham gennem hans mange sjove videoer og sange🎥

Inden vi får set os om, kender hele børnehaven, klassen og gaden til GråSkæg – og pludselig råber børnene:

Vi vil på ferie i Thy; vi skal da op og se GråSkæg!”



GråSkæg fra Graa Entertainment

GråSkæg er bragt til live af Graa Entertainment.

Er du fra pressen, så følg dette link til vores pressemateriale.

Navnet GråSkæg er et registreret varemærke af Graa Entertainment.
Alt indhold på GråSkæg.dk og undersider tilhører Graa Entertainment og er beskyttet af ophavsretsloven.

Licens til varemærket GråSkæg kan købes ved at kontakte os på hovednummeret, eller via kontakt formularen.